Vegetar-Tortilla-Torsdag :D
Til 2 pers.
5 æg
2 dl mælk (cirka)
100 g revet ost
5 små kartofler eller1 stor bagekartoffel
1 håndfuld frossen spinat
1 tomat
Purløg
Hvidløg, salt, peber efter smag
Olie til stegning
Kartoflerne skæres i tynde skiver, det samme gør hvidløget, og det kommes på en varm pande med rigeligt olie. Det steges ved middel varme i cirka 10 min. Kartoflerne må ikke blive brune. Når kartoflerne er møre, tages det hele af panden.
Æg og mælk røres sammen i en skål. Spinaten tøes op, og kommes i skålen sammen med ost og krydderier. Massen kommes på den varme pande, og kartofler og hvidløg fordeles ligeligt henover massen.
Lad det stege indtil ægget er næsten fast, hold øje med at blusset ikke er varmt, det bliver nemt sort. Vend så tortillaen ved at lægge en tallerken ovenpå, og steg den færdig på den anden side.
Slut af med at lægge friske tomatskiver på, og drys med purløg.
Tortilla smager også fantastisk dagen efter som en kold snack, eller på et stykke brød.